Feminine Roser

Feminine Roser er en forening under Socialdemokratiet i Allerød.

Vedtægterne blev underskrevet 26. maj på en stiftende generalforsamling.

Heri står at formålet bl.a. er:

  • at sætte fokus på ligestillingsdebatten i bred forstand
  • at inspirere kvinder og mænd til at gøre en indsats for at få ligestillingen til at slå igennem
  • at skabe grundlag for en lokal debat om aktuelle problemer samt pege på skævheder i samfundet
  • at gøre opmærksom på skævhederne gennem arrangementer og events

Alle kvinder, der er medlem af socialdemokratiet eller DSU kan blive medlemmer.

Der betales kontingent, vælges bestyrelse og afholdes generalforsamling årligt.

Møder og events har gennem årene været bredt funderet.

Lige fra promovering af en ret ukendt EU-parlamentariker, Helle Thorning Schmidt til foredrag af mandeforskeren Kjeld Reinicke og Grønlandske kvinder som kunstnere.

Feminine Roser arrangerer desuden en række tværpolitiske arrangementer, ofte i Mungo Park i Allerød.

Feminine Roser tilrettelagde i 2007 partiets ligestillingskonference: Q 2007. Den blev afholdt på LO Skolen med deltagelse af næsten 1000 kvinder, herunder politikere og borgerretsforkæmpere fra Nepal og Helle Thorning Schmidt.